Små foreninger kan nu hente hjælp i forhold til GDPR;
Det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i den komplicerede lovgivning om håndteringen af persondata. Hvornår er man som forening dataansvarlig, og hvornår databehandler? Hvad er persondata overhovedet? Og hvorfor skal det hele være så besværligt, når man nu bare gerne vil have en forening, der støtter op om f.eks. fodbold, gymnastik eller andre sociale og kreative tiltag i lokalsamfundet?
Danmark er kendt for sit rige foreningsliv, men foreningerne er pressede i disse år. Mange er afhængige af frivillige hænder for at få det hele til at hænge sammen – og GDPR er noget, der nemt kan komme i vejen for det, som egentlig var formålet med at stifte foreningen.
Henover sommeren har Datatilsynet lanceret et vejledningsunivers til foreninger. Der forklarer Datatilsynet reglerne om GDPR i et let forståeligt sprog med en del gode eksempler. Du kan finde Datatilsynets vejledninger på www.datatilsynet.dk.
Alt kan dog ikke forklares i en vejledning, så der er hjælp at hente. Hos Jurahuset har vi brugt tid på at læse lovteksterne, vejledningerne og afgørelserne for dig. Du kan derfor få konkret vejledning fra os, som passer lige præcis til din forening.